Varme lavasten placeres på specielle punkter på din krop og samtidig masseres den øvrige del af kroppen med olie og varme lavasten. Varmen fra stenene strømmer rundt i kroppen og trænger dybt ned i musklerne. Et strøg med stenen, svare til 10 strøg med hænderne. Under massagen kan du mærke hvordan musklerne afspændes og du bliver så afslappet at du næsten befinder dig i en meditativ tilstand. Massagen afgiver varme og energi til hud, væv og muskler og virker stimulerende på blodcirkulationen og stofskiftet og er samtidig iltende, nærende, afgiftende og afspændende. Hot Stone Massage er ikke blot fysisk lindrende, men har også en psykisk afspændende, tryghedsskabende, beroligende og energioverførende effekt. Hot Stone Massage kombinerer varmen og tyngden fra stenene med rolige, dybe, kontinuerlige massagetag og smelter derved alle former for spænding og stress, der måtte have lagret sig i krop og sind. Meget effektiv behandling både for spændte muskler og for at få ro i kroppen.

Jeg har nu haft talt med flere som ikke helt ved hvad hot stone massage egentlig går ud på, det foregår vist også på flere forskellige måder, jeg vil derfor beskrive hvordan en almindelig hot stone behandling foregår hos mig:

 

Sådan foregår det:

Man lægger sig på ryggen, hvor man får de opvarmede sten under lænd, ryg og nakke. Jeg starter så med at massere det ene ben med stenene. Når jeg har afsluttet det ene ben, så ligger jeg en sten under knæet og 4 sten mellem tæerne. Jeg tager så det andet ben og lægger sten sammen steder som ved det første ben. Derefter tager jeg den ene arm og massere med sten og afslutter med at lægge en sten i hånden. Derefter tager jeg den næste arm og gør det samme.

Jeg afslutter så forsiden med at massere med små sten i ansigtet.

Herefter fjerner jeg alle stenene og man vender sig så om på maven. Her tager jeg første det ene ben og massere med sten og derefter det andet.

Jeg går så op til nakken og skulderen og massere så her med sten. Derefter tager jeg resten af ryggen og lænden.

Man afslutter så med at ligge med stenen på ryggen i ca 5. minutter.

Under massagen skifter jeg hele tiden sten så de er varme.

Dog tilpasser jeg den enkelte behandling, så i flere tilfælde koncentere jeg mig om over- kroppen, da rigtig mange har spændinger i nakke, skulder, ryg og lænden.

Priserne på behandling kan ses på https://hedehusenemassage.onlinebooq.dk/ (de sidste 5 min. ligger man med stenen)

Man ligger i undertøj, er det kun overkroppen der skal have massage, er det kun overdelen (bluse, skjorte, trøje mv)  man tager af

Tiden er inkl. den tid man er om at tage tøjet af