Hedehusene massage og zoneterapi

Neuromuskulær zoneterapi

Neuromuskulær Manipulation (NMM) er en kombinationsbehandling, hvor man dels får zoneterapi og derefter, ved hjælp af akupressur og manipulation af de store muskelgrupper på kroppen, effektivt behandler især problematikker i bevægeapparatet. Eksempler kan være sportsskader, musearm, forstuvninger, led-muskelsmerter, spændingshovedpine og nakke/lændesmerter.

Kombinationen af zoneterapi og manipulation/akupressur af kroppens muskler er vigtig, men især den specielle teknik på muskelpunkter, hvor nerverne sender impulsen ind i selve musklen, hvorved der går signal til hjernen om at udsende endorfin, kroppens naturlige morfinstof, giver det øjeblikkelige resultat.

Frigørelsen af endorfin ved denne metode er mange gange kraftigere end den der sker ved almindelig zoneterapi, endorfinen udskilles lige der hvor der er brug for det og stoffet bekæmper smerten og får musklen til at slappe af øjeblikkeligt.

Teknikken er udviklet af nu afdøde Ove Bonnesen, som sammen med Rigshospitalet i 1990´erne kørte forsøg på Astma patienter med denne behandling.

Man starter med en kort, lidt hårdere zoneterapi under fødderne end hvad jeg plejer at gøre, hvor der løsnes op for muskelzoner og derefter behandles direkte på kroppen, på muskler og sener, med en neuromuskulær teknik.

Under behandlingen øges blodgennemstrømningen og spændingen nedsættes i musklerne. Derved frigøres mælkesyre og kroppens egen evne til at genopbygge belastet væv stimuleres.

Efter behandlingen kan der forekomme muskelømhed og derfor er det vigtigt at drikke vand bagefter.

Dette er en god kombination af den massage uddannelse jeg har taget, hvor jeg har lært en masse om musklerne og derefter punkterne fra zoneterapien.

OBS ! Behandlingen gives uden på tøjet og derfor skal du have løstsiddende tøj på, ikke jeans.


45 min 400 kr

Hedehusene Massage og zoneterapi v/Maria | 2640 Hedehusene  | Tlf.: 5074 4994 | Hedehusenemassage@gmail.com